Anmeldelse i Svensk Sløjdforum nr. 1/2001.
Et godt portfolioprogram til sløjdundervisning.

Tænk, hvis du på en enkel måde kunne overskue dine elevers udvikling igennem hele folkeskoleperioden (7 – 16 år). Dette er nu muligt ved hjælp af programmet Portfolio Manager 2 (PM2).
Programmet findes i forskellige udgaver til billedkunst, håndarbejde, træ- og metalsløjd samt en udgave til både billedkunst og sløjd.

I årenes løb har man forsøgt at indføre computeren i sløjdundervisningen. Men ofte har det mere været en belastning end et hjælpemiddel. Nu findes der endelig et godt program, som er et pædagogisk løft for undervisningen, og som samtidigt forenkler sløjdlærernes administration.
Programmet er opdelt i en elev- og en lærerdel. I elevdelen kan eleverne selv dokumentere deres arbejde gennem at gemme digitale billeder. Billederne vil dokumentere elevernes udvikling i en længere periode og kan samtidigt være inspiration for andre elever. Desuden er der mulighed for at skrive kommentarer til billederne, hvilket er en fordel for elevernes egen evaluering af arbejdet. I elevdelen er der også en enkel planlægningsprotokol, mulighed for at skrive en evaluering inden udviklingssamtalen samt at se billedspil af andre klassers arbejde.

I lærerdelen er der muligheder for at se og kommentere det, som eleverne har gemt, samt et antal administrative funktioner, som kan forenkle lærerens arbejde. Sløjdlærere har ofte et stort antal elever, hvilket indebærer, at kommentarskrivning til udviklingssamtalerne bliver en stor opgave. Derfor findes der i PM2 skabeloner til dette formål. I forbindelse med udviklingssamtalerne, er det nemt at printe sine egne og elevernes kommentarer ud.

En anden mulighed er at samle notater for hver elev, f.eks. karakterer, og muligheder for at udskrive gruppelister. PM2 er et meget fleksibelt system og kan tilpasses brugeren. Du kan selv redigere skabelonerne til elevkommentarer, spørgsmålene til evalueringen og rubrikkerne til planlægningsprotokollen.
Dette kræver dog en vis kundskab af brugeren. Forhåbentligt bliver denne redigering lettere i nyere udgaver af programmet. Programmørerne af PM2 modtager gerne forslag til forbedringer af programmet, og har man licens til programmet kan forbedringerne downloades gratis.

En fordel med programmet PM2 er, at det kan installeres på alle skolens computere. Har skolen et netværk kan eleven gemme sine billeder og kommentarer på hvilken som helst computer og herved kan man undgå "kødannelse" ved sløjdsalens computere.
Dette åbner tillige mulighed for et tværfagligt samarbejde.
Læs mere om programmet på http://www.mpa-trading.se/pm. Der kan du også downloade en demo-version.

Joakim Ernback, fagrådet for sløjdlærere i Sverige.